Forretningsbetingelser Uno-X Danmark - Uno-X Erhverv
1. Anvendelsesområde
Disse forretningsbetingelser gælder for tilbud, ordrer, ordrebekræftelser, købsaftaler afgivet af eller indgået mellem en erhvervsdrivende (som kunde) og Uno-X Mobility Danmark A/S (”Uno-X Erhverv”) (som sælger/leverandør) og leverancer fra Uno-X Erhverv til kunden.
Aftale anses for indgået ved bekræftelse fra Uno-X Erhverv mundtligt, f.eks. via telefon eller fysisk møde, eller skriftligt på mail, sms eller andet varigt medie.
Efter skriftlig aftale kan disse vilkår fraviges og/eller suppleres helt eller delvist.
Disse forretningsbetingelser suppleres af produktspecifikke tillægsbetingelser relateret til udlånstanke, hvis kunden og Uno-X har indgået en aftale om udlån af Uno-X’ tanke. For Uno-X Truck-kort gælder de til enhver tid gældende kortbestemmelser.
Forretningsbetingelserne kan til enhver tid opdateres af Uno-X Erhverv. Uno-X Erhverv offentliggør den til enhver tid gældende version på Uno-X Erhvervs hjemmeside.
2. Priser
Generel information
Medmindre andet er aftalt, sælges produkterne til den på leveringsdagen gældende listepris.
Alle priser er anført i danske kroner inkl. moms, afgifter og øvrige tillæg for så vidt angår fyringsolie og landbrugsdiesel.
Ved Uno-X Erhvervs levering af AdBlue i container pålægges pant – se prislisten, som findes her: erhvervv.unox.dk/priser. Pantet refunderes, når containeren returneres i mangelfri stand.
Pris på smøreolie
- Hvis kunden ønsker prisen på smøreolie oplyst, bedes kunden kontakte Uno-X Erhverv.
Pris- og gebyrforbehold
- Uno-X Erhverv forbeholder sig ret til uden varsel at ændre priser og gebyrer som følge af offentlige påbud, ny eller ændret lovgivning eller regulering vedrørende produkternes indhold, produktion eller distribution.
3. Kreditvurdering
- Uno-X Erhverv er berettiget til at foretage en kreditvurdering af kunden, når det er nødvendigt for at vurdere kundens betalingsevne. Hvis Uno-X Erhverv finder det nødvendigt, kan Uno-X Erhverv stille krav om skærpede betalings-betingelser (f.eks. forudgående kontantbetaling) og/eller nægte levering af Uno-X Erhvervs produkter. Dette gælder også for ordrer, som Uno-X Erhverv alle-rede har bekræftet at ville levere, idet bekræftelsen kan tilbagekaldes som følge af en kreditvurdering.
4. Betaling
Betalingsbetingelserne fremgår af den fremsendte faktura.
Ved manglende betaling vil der blive fremsendt en rykker, ligesom der kan blive pålagt et gebyr på 100 kr. pr. rykker og evt. et gebyr for inkasso.
Ved for sen betaling kan Uno-X Erhverv opkræve renter fra forfaldsdato i.h.t. Rentelovens bestemmelser.
5. Levering
Leveringstid
- Leveringstid aftales mellem kunden og Uno-X Erhverv.
- For at sikre rettidig levering skal kunden sikre sig, at Uno-X Erhverv har adgang til de relevante tanke, f.eks. ved om vinteren at have ryddet for sne og is.
Leveringssted
- Levering sker på det af kunden angivne sted i den af kunden specificerede tank.
- 5.2.2 Hvis kunden efter bestilling ændrer tankens placering, hvorved den af kunden specificerede placering ikke længere er korrekt, er det kundens ansvar at oplyse Uno-X Erhverv herom.
- Levering kan ske, uden at kunden (eller en af dennes repræsentanter) er til stede og kvitterer for modtagelsen.
Gebyrer
- 5.3.1 Ved bestilling af 700 liter olie eller mere leveres bestillingen fragtfrit i Danmark, dog undtaget til Færøerne, Grønland samt en række ikke-brofaste øer i Danmark. For yderligere information om levering til ikke-brofaste øer, bedes du kontakte Uno-X Erhverv.
- Ved bestilling af ordrer på mindre end 700 liter olie kan der pålægges gebyr på 200 kr.
- Uno-X Erhverv kan med et varsel på 7 dage indføre nye gebyrer og ændre størrelsen af eksisterende gebyrer. Gebyrer fastsat i medfør af pkt. 2.3.1 varsles dog ikke efter dette punkt.
6. Ændring af ordre
- Ordrer kan ændres og annulleres frem til levering er sket. Hvis du ønsker at annullere eller ændre din ordre, bedes du kontakte Uno-X Erhverv hurtigst muligt.
7. Reklamation
Kunden er forpligtet til straks efter levering at kontrollere, om der er mangler ved leverancen, herunder hvad angår leveret mængde. Ønsker kunden at reklamere over leverancen, skal kunden straks efter den foretagne kon-trol skriftligt reklamere til Uno-X Erhverv. Reklamerer kunden ikke straks, kan kunden ikke gøre manglerne gældende. Kunden er forpligtet til straks derefter at give Uno-X Erhverv adgang til leveringsstedet for at undersøge leverancen.
Hvis kunden påviser mangler ved det leverede, kan Uno-X Erhverv efter eget valg beslutte, om manglen skal afhjælpes ved genlevering, afhjælpning eller forholdsmæssigt afslag i købesummen.
Hvis Uno-X Erhverv afhjælper manglen, er kunden ikke berettiget til at gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende. Navnlig er kunden afskåret fra at kræve forholdsmæssigt afslag, erstatning for eventuel værdiforringelse, indirekte tab (herunder driftstab) og reparationsomkostninger.
8. Ansvar
Både Uno-X Erhverv og kunden skal opfylde deres forpligtelser i henhold til lovgivningen, herunder olietankbekendtgørelsen. Kunden skal blandt andet sikre, at overjordiske tanke er forsynet med godkendte og velfungerende overfyldningsalarmer (”fløjter”). Det er også kundens eget ansvar at sikre, at ikke-brugbare tanke har en afblændet påfyldningsstuds. Uno-X Erhverv påtager sig intet ansvar i så henseender.
Uno-X Erhverv påtager sig ikke ansvar for (direkte eller indirekte) tab og skader, der skyldes mangler ved kundens tanke, herunder olieudslip. Dette gælder uanset om kunden er bekendt med sådanne mangler eller ej. Som ikke-udtømmende eksempler på mangler ved tanke kan nævnes: utæthed, manglende tømning, utilstrækkelig rengøring samt forkert opbevaring.
Hvis Uno-X Erhverv ifalder ansvar over for kundens eventuelle privatkunder (eksempelvis et produktansvarskrav), er kunden forpligtet til efterfølgende at holde Uno-X Erhverv skadesløs for et sådant krav, medmindre skaden skyldes Uno-X Erhvervs forsætlige adfærd, eller hvis Uno-X Erhverv kan opnå fuld forsikringsdækning for kravet via sit forsikringsselskab. Såfremt Uno-X Erhverv alene opnår delvis forsikringsdækning for kravet via sit forsikringsselskab er kunden forpligtet til at holde Uno-X Erhverv skadesløs for den uforsikrede del af kravet.
Uno-X Erhverv er ikke ansvarlig over for kunden for indirekte tab, herunder men ikke begrænset til driftstab, avancetab, mistede besparelser eller tab af goodwill.
Ansvaret for brug og opbevaring af de leverede produkter overgår ved leveringen.
Uno-X Erhverv er alene ansvarlig for anvisninger og ydet rådgivning, hvis kunden kan dokumentere, at produktet er anvendt fuldt i overensstemmelse med Uno-X Erhvervs anvisninger og rådgivning.
9. Force majeure
- Uno-X Erhverv anses ikke for ansvarlig, såfremt levering af produkter er umuligt eller uforholdsmæssigt byrdefuldt på grund af force majeure-lignende tilstande, såsom strejke, brand, krig, beslaglæggelse/konfiskering, handels- eller valutarestriktioner, regeringsindgreb, optøjer og forstyrrelse af den offentlige orden, generel råvaremangel, forsyningsafbrydelser, globale pandemier, ekstraordinære myndighedspålæg, misligholdelse hos eventuelle underleverandører samt øvrige omstændigheder uden for Uno-X Erhvervs rimelige kontrol, og som Uno-X Erhverv ikke med rimelighed kunne have undgået. Såfremt Uno-X Erhverv rammes af sådanne force majeurelignende forhold og der er indgået en aftale om levering af produkter med kunden, har Uno-X Erhverv ret til at hæve aftalen med 30 kalenderdages skriftligt varsel.
10. Fortrolighed
10.1 Udleverede produktinformationer, priser og prislister og andre oplysninger fra Uno-X Erhverv, som ikke er offentligt tilgængelige, udgør fortrolige oplysninger. Oplysningerne må ikke deles med tredjemand, medmindre Uno-X Erhverv har givet skriftlig tilladelse dertil.
11. Behandling af personoplysninger
- Ifølge databeskyttelseslovgivningen har registrerede ret til at blive informeret om behandlingen af personoplysninger. Uno-X Erhvervs til enhver tid gældende privatlivspolitik er tilgængelig her.
12. Tvistløsning
12.1 Aftaler med Uno-X Erhverv om levering af produkter omfattet af disse forretningsbetingelser er underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med dansk ret. Enhver tvist, der måtte opstå som følge af eller i hertil, skal afgøres af domstolene i Danmark med Københavns Byret som værneting.
13. Kontaktoplysninger
Uno-X Mobility Danmark A/S (“Uno-X Erhverv”)
CVR-nr. 33 80 79 10
Buddingevej 195
2860 Søborg
Uno-X Erhverv: 70 10 12 34
E-mail: erhverv@unox.dk
Hjemmeside: erhverv.unox.dk