Kortbetingelser
Betingelser for Privatkort udstedt af Uno-X Mobility Danmark A/S.
Kortbetingelser gældende fra d. 11.11.2025
####1. Oplysning om udsteder
Udsteder er Uno-X Mobility Danmark A/S, Buddingevej 195, 2860 Søborg. CVR nr. 33807910, e-mail info@unox.dk, tlf.: 70125678.
Uno-X udbyder betalingskort i henhold til begrænset tilladelse fra Finanstilsynet.
####2. Sikkerhed og gyldighed
Kortet er Uno-X Mobility Danmark A/S’ ejendom. Kortet kan bruges på alle Uno-X stationer til køb af brændstof, bilvask og kør-videre-produkter såsom motorolie, sprinklervæske o. lign.
Kortet er personligt og skal altid opbevares forsvarligt af dig. Du bør hyppigt kontrollere, at kortet ikke er mistet, misbrugt eller beskadiget.
Kortet har af sikkerhedsmæssige årsager, en begrænset gyldighedsperiode fra udstedelse.
Gyldighedsperioden står på kortet.
Kortet fornyes automatisk ved udløb, hvis det har været benyttet indenfor de sidste 3 måneder forud for udløbsdatoen, medmindre der er eller har været betalingsrestancer, eller at kundeforholdet er opsagt/annulleret.
####3. Kreditvurdering
Uno-X foretager en kreditvurdering på baggrund af dine oplysninger, indtastet på den online ansøgningsformular, samt oplysninger som indhentes i CPR registret via MitId. Kreditvurderingen foretages i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
Uno-X foretager i hele kundeforholdets levetid en løbende kreditvurdering hos kreditoplysningsselskaber og pengeinstitutter mv. Uno-X må således overlade dine oplysninger til eksterne samarbejdspartnere. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt for kundeforholdet at se yderligere dokumentation – for privatpersoner kan det være årsopgørelser, lønsedler mv. Uno-X forbeholder sig retten til at afvise kortansøgninger, uden yderligere begrundelse.
####4. Pinkoder
Når du har modtaget kortet, vil du få dage efter modtage et brev med en pinkode. Når du er blevet bekendt med pinkoden, skal brevet destrueres.
Ændring af pinkode kan ske ved at ringe til 70241234. Her oplyses gammel pinkode, forinden den nye vælges. Ændring af pinkode, kan også ske ved at logge ind på Mit Uno-X med dit MitID. Er pinkoden forlagt, skal man bestille en ny som sendes pr. brev.
Ved brug af kortet skal du sikre dig, at andre ikke kan se indtastning af pinkoden. Indtaster du forkert kode tre gange, lukkes kortet. Du skal her kontakte Uno-X for genåbning.
####5. Vilkår for Uno-X privatkort
Et Uno-X kort udstedes kun til myndige personer over 18 år. Det er muligt at få flere Uno-X kort tilknyttet samme konto. Ændringer i navn, adresse, tlf. og e-mail skal straks meddeles skriftligt til Uno-X.
Efter positiv kreditvurdering udstedes et kreditmaksimum til private på op til 6.000 kr. Beløbet kan ændres ved henvendelse til Uno-X, der på baggrund af en ny kreditvurdering, vil tage stilling hertil.
Samtykket til kortbetingelser og persondatapolitik kan tilbagetrækkes til enhver tid. Konsekvensen heraf er, at kundeforholdet ophører og at Uno-X kortet herefter ikke kan anvendes.
####6. Ændringer af vilkår mv.
Uno-X kan ændre kortbetingelserne med 2 måneders varsel overfor privatpersoner. Ændringer af vilkår vil blive meddelt via mail, sms eller brev. Du anses for at have godkendt og accepteret ændringer af kortbetingelser, hvis du benytter kortet efter de er trådt i kraft. Kan du ikke godkende de varslede ændringer, skal du inden den dato, hvor ændringerne træder i kraft, meddele dette til Uno-X og klippe dit kort over.
Ændringer der anses for ikke at være til ugunst for kontoindehaver, vil blive foretaget uden varsel.
####7. Bortkomst eller misbrug mv.
Du skal straks kontakte Uno-X hvis du mister kortet, eller en anden får kendskab til pinkoden, eller du får mistanke om at kortet er blevet kopieret, eller på anden måde får mistanke om, at kortet eller koden er blevet eller kan blive brugt uberettiget.
Du kan spærre kortet ved at kontakte Uno-X på tlf. 70 12 56 78 i hverdage ml. 8-16 eller sende os en mail på info@unox.dk. Du kan også spærre kortet, ved at logge ind på Mit Uno-X.
Har du konstateret misbrug i forbindelse med dit kort, skal du straks rette henvendelse til Uno-X. Her vil du blive bedt om at politianmelde og sende os dokumentation.
Kontakt skal ske på tlf. 70125678 eller via mail på info@unox.dk.
Uno-X spærrer kortet og bekræfter det overfor dig. Nyt kort og kode kan herefter blive sendt til dig, hvis dette aftales.
####8. Spærring og opsigelse
Du kan når som helst opsige aftalen, og det samme kan Uno-X. Uno-X kan til enhver tid opsige kortaftalen, med 2 måneders varsel.
Kortet vil blive lukket, hvis kontoindehaveren ikke længere har fast bopælsadresse i Danmark eller får en betalingsanmærkning.
####9. Hæftelse
Mistes eller misbruges kortet, kan du blive holdt ansvarlig for tab herved i overensstemmelse med gældende regler. Som forbruger følger du hæftelsesreglerne i betalingstjenesteloven, hvorefter du kan blive ansvarlig for tab, som følge af andres uberettigede brug af kortet.
Hvis kortet er misbrugt, og PIN-koden er anvendt, kan du hæfte med op til 375 kr. Hvis kortet er misbrugt og PIN-koden er anvendt, og du ikke underretter Uno-X herom snarest muligt efter, at du har fået kendskab til, at en uberettiget person er kommet i besiddelse af PIN-koden eller kortet, eller du ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort uberettiget anvendelse af kortet, hæfter du med op til 8.000 kr.
Hvis du har oplyst koden til en uberettiget person, kan du ved misbrug komme til at hæfte for det fulde brug af kortet.
####10. Fakturering og gebyrer
Fakturering foretages omkring den 18. i hver måned, og betaling herfor, er den 1. hverdag i efterfølgende måned.
Køb med Uno-X kortet i Norge og Sverige faktureres særskilt. Du kan derfor opleve at modtage to/tre fakturaer samme dag, hvis der har været foretaget køb i forskellige lande, indenfor samme faktureringsperiode.
Tanker du i Norge og Sverige, vil den altid gældende pumpepris, være den du betaler. Der er gives altså ingen rabat på køb, foretaget i Norge og Sverige.
Ved betaling med Uno-X Tank og Vask appen, skal Uno-X kortet tilføjes som betalingsmiddel. Transaktioner gennem appen, vil fremgå i appen og faktureres en gang om måneden efter aftale.
Via dit forbrugsoverblik på Mit Uno-X vil du kunne se din rabat, samt på din faktura. Du kan ikke se rabatten på tankstanderen eller i Uno-X-appen, men rabatten vil optræde på din månedsfaktura.
For at modtage og bruge Uno-X kortet kræves tilmelding til Betalingsservice, og det er kun muligt at have samhandel med Uno-X, hvis der foreligger en aktiv Betalingsservice aftale. Der er intet gebyr, ved betaling gennem betalingsservice.
Fremsendes der en faktura til manuel betaling, opkræves der et gebyr på 15 kr. i administrationsgebyr.
Kontoindehaveren er ansvarlig for, at Betalingsservice aftalen er tilknyttet Uno-X kortet. Uno-X har ikke noget ansvar for, om Betalingsservice aftalen eksisterer, er afmeldt, opsagt eller andre forhold, der medfører, at aftalen er ugyldig.
Ved tilmelding til Betalingsservice skal du bruge følgende oplysninger:
- BS-nummer 00093343
- Debitorgruppe 00122
- Kontonummer
Indsigelser mod fakturerede beløb skal være Uno-X i hænde snarest muligt efter debiteringen af den pågældende betalingstransaktion dog senest 13 måneder efter faktureringsdatoen.
Mistes eller misbruges kortet, kan du blive holdt ansvarlig for tab herved i overensstemmelse med gældende regler. Som forbruger følger du hæftelsesreglerne i betalingsloven, hvorefter du kan blive ansvarlig for tab, som følge af andres uberettigede brug af kortet.
####11. Betaling
Hvis forfaldne beløb ikke betales rettidigt, vil der fremsendes betalingspåmindelser med gebyr i henhold til gældende lovgivning. Ved fortsat manglende betaling vil sagen blive overgivet til eksternt inkassobureau, hvilket medfører et inkassogebyr på 100 kr.
I forbindelse med overgivelsen til inkassobehandling pålægges sædvanlige inkasso-omkostninger m.v., og der vil blive pålagt renter fra forfaldsdagen, indtil tilgodehavende er betalt i henhold til rentelovens regler herom – betalingsrestance med videre registreres i et kreditoplysningsbureau og behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning.
####12. Brug og opdatering af personoplysninger
Uno-X er dataansvarlig for de data, der indsamles om dig ved registrering. Vi indsamler og behandler følgende data om dig: navn, adresse, telefonnummer, mail og CPR-nummer. Endvidere vil vi, som beskrevet under pkt. 3, løbende foretage en kreditvurdering af dig og behandle disse oplysninger.
Via registreringsprocessen på vores hjemmeside gives der tilladelse til, at vi må kontakte dig pr. brev, mail, sms og telefonisk fra Uno-X Kundecenter.
Uno-X’ kommunikationsplatform er i stor udstrækning digital og vil blive brugt til at servicere dig med relevant kommunikation såsom faktura, rykkerskrivelser, nyhedsbreve og markedsføringskampagner om vores produkter samt services. På Mit Uno-X og via link i den kommunikation, du modtager fra os, er det muligt at afmelde nyhedsbreve og kampagner. Alle andre henvendelser fra Uno-X anses som relevante i forhold til at advisere dig om dit engagement hos os.
Så længe der er et kontoforhold hos Uno-X forpligter kortholderen sig til altid at holde oplysninger om sin mail og sit telefonnummer opdateret. Dette meddeles skriftligt til Uno-X på info@unox.dk.
Du har adgang til at få oplyst Uno-X´ registreringer i overensstemmelse med reglerne i persondataloven. Har du spørgsmål til Uno-X’ behandling af dine persondata, kan du henvende dig til os på: info@unox.dk.
Du kan læse mere om Uno-X’ behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.
####13. Klageadgang
Skriftlig klage kan indsendes til Uno-X på info@unox.dk. Får du ikke medhold i din klage, kan du – afhængig af klagens indhold – rette henvendelse til Forbrugerombudsmanden, Datatilsynet, konkurrencestyrelsen eller anden relevant klageinstans.
####14. Overdragelse af aftalen
Du må ikke overdrage dine rettigheder og pligter i henhold til nærværende aftale.
Uno-X kan overdrage rettigheder såvel som pligter i henhold til nærværende aftale.
####15. Værneting og lovvalg
Denne aftale er undergivet dansk ret.
####16. Mit Uno-X
Mit Uno-X er Uno-X’ selvbetjeningsside, og tilmelding hertil sker automatisk i forbindelse med oprettelse af Uno-X kort. Login til Mit Uno-X sker med MitID.